Turbine jul – 4. søndag i advent

Turbine jul – 4. Søndag i advent

Af Marianne Bugge

Hvad lykke er

Fjerde søndag i advent. Julen er her snart. De sidste juleforberedelser og indkøb af mad og gaver står for døren, og alle haster efter at nå det hele og skabe den perfekte jul, familiehygge og –lykke.

For når det kommer til stykket, er det vel det, vi jagter i en eller anden form – altså lykken!

Men hvad er lykke egentlig?

Dette spørgsmål vælger en halv-deprimeret, midaldrende finsk forfatter at sætte sig for at finde svar på i denne lille roman. Opfordringen om at skrive en bog om finsk lykke kommer fra hovedpersonens kone, som et forsøg på at stoppe sin mands deprimerede tilstand foran tv’et. Projektet bliver til et samarbejde, og en søgen efter lykke, med den noget yngre – og ekstremt slikspisende – kunstnerven, Hannu.

De to mænd kommer vidt omkring i deres søgen efter lykke. Efter at have været på feltarbejde flere steder i Finland, går turen til Danmark, som i de to mænds tanker synes at være et lykkeligt fristed – og dermed et oplagt sted at finde svar. Jo længere hovedpersonen kommer i sin søgen efter at forstå, hvad lykke er, desto længere kommer han væk fra sin familie. På den måde bliver hovedpersonens søgen efter lykke en bitter lektion …

Hvad lykke er er på mange måder en tragikomisk bog, som mange mænd, der befinder sig i en 40-års krise, vil kunne nikke genkendende til.

Petri Tamminen har flere gange skrevet om den hårdtpressede finske mand, hans tavshed, ensomhed, alkoholisme og selvmordstanker. Tamminen skildrer dette med en absurd humor, som gør tilgangen lettere. Han var nomineret til Finlandia-prisen i 2006.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Julekalender, Romaner og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s