Min yndlingsforfatter for tiden: Alexander, 6 år!

Af Sine Norsahl

– Hej alle på bloggen. Jeg er i praktik på Turbine-redaktionen i denne måned og vil gerne benytte denne glimrende kanal til at hilse på jer: Jeg hedder Sine Norsahl og er lige blevet færdig som cand. mag. i Litteraturvidenskab. Til daglig er jeg selvstændig forlagskonsulent i mit eget firma. Jeg glæder mig rigtig meget til at møde jeres værker, jeres tanker og ideer – og måske endda jer selv.

Her til aften sidder jeg lige og genlæser en af mine yndlingsbøger for tiden. Den har ikke nogen titel og er kun udgivet i fire eksemplarer: Et til moster Cecilie, et til onkel Jeppe, et til mormor og et til morfar. Med håndmalet omslag. Meget eksklusivt.

Bogen, jeg taler om, er en samling små lyriske finurligheder, digtet af min ældste søn på seks år til julegaver. Sådan nogle kan godt få én til at tænke: Er de mindste i virkeligheden store poeter?…

Jeg havde engang en digter-mentor, der sagde til mig: Hvis du virkelig vil skrive gode digte skal du stå ud af din seng, lige når du vågner. Ikke tage tøj på. Ikke lave kaffe. Sæt dig i din dyne, og skynd dig at skrive i ”revnen” mellem den drømmende og den vågne bevidsthed. Der fødes digtet!

Er børn måske bare gode til at lade ordene og billederne danse fra den der ”revne” mellem de mentale virkeligheder?

 

Tja…Til alle os, der forsøger at skrive for børn, tegne for børn og udgive for børn kommer her et lille digt fra Alexander til at tænke med. Der er ikke rettet en linie eller slettet et ord. Digtet er, som det er født, nøgent og direkte fra der, hvor poesien  (muligvis) gror:

 

Han har drukket fra den hellige Gral og nu er han udødelig

Der fløj en fugl oppe på himlen ååååååiååååå

Mad når vi spiser er særligt i denne verden helt oppe på bjergene

Som er iskolde på de høje toppe

En eksplosion – ledte omkring

En lille alf med far og mor, den dansede jo!

En aften var det særligt, den havde fødselsdag

På det høje slot

Der boede en gylden gylden krukke

Med særlige vinger med en særlig dans….

Nå melodien regner

Så er tiden overstået og gået

Gåden vandrer ud

Under blade

Et dyr kan ikke finde hjem

Og er sultent og nødt til at dø

Sangen er slut.

Måske skulle vi få ungerne til at skrive nogle flere bøger til OS! ?

 

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i TURBINE forlaget, Turbinebloggen og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s