Tæppet op for Lola! En 10-årig læser fortæller

Af Marianne Bugge

Endelig! Så kom den fjerde Lola-bog! Min 10-årige datter har ventet og ventet, siden hun slugte de tre første bøger hen over juleferien. Denne halvbrasilianske pige og hele hendes verden med skole, bedsteveninden Flo, farens restaurant ”Sydens Perle” og hendes livlige fantasi er i den grad kommet ind under huden på min datter. Jeg var spændt på, om fireren kunne leve op til forventningerne. Og det kunne den …

… Altså, du ved: Om natten, når Lola ikke kan sove, så forestiller sig, at hun er en anden. Og i den her bog forestiller hun sig, at hun er en skuespillerinde i en film. Hun spiller ”Catgirl” og kravler rundt oppe på tage, og hun ender med at få en smuk kæreste …

Og ligesom i de andre bøger sker der noget lignende i virkeligheden. Det synes jeg er rigtig sjovt.

Næste morgen i  skolen får de nemlig at vide, at de skal spille teater. De skal spille ”Snehvide.” Lola og Flo vil gerne spille med. Lola vil gerne være ”Snehvide”, men det vil Anna Lisa også. Du ved ikke, hvem Anne Lisa er, men hun er en rigtig irriterende og snobbet pige, som hele tiden driller. Hvem mon får rollen?

Og om aftenen kommer der besøg af en helt rigtig filminstruktør i Lolas fars restaurant. Instruktøren er ved at indspille en film, der hedder ”Draculas døtre”, og hun spørger om Lola og Flo ikke vil til casting. Hun mangler nemlig to piger til at spille Draculas døtre. Det vil de selvfølgelig gerne! Men da de kommer til casting næste dag, er de ikke de eneste. Der er to andre piger med, og en af dem har også en far fra Brasilien. Lola bliver ret jaloux på hende, hun føler, at hun stjæler Lolas plads som en brasiliansk pige. Hun ser også mere brasiliansk ud end Lola. Og det bliver ikke bedre, da den nye pige får rollen i filmen sammen med Flo …

Og så skal der ikke afsløres mere her. Min 10-årige læser slutter:

Jeg synes, den er rigtig god! Kommer den næste ikke snart?

Og det gør den heldigvis snart! 

Læs mere om ”Tæppet op for Lola!” her.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Børnebøger og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s