HER KOMMER LOLA

Af Birgit Fuglsang – oversætter af Lola-bøgerne

Her kommer Lola. Det samme gjorde min debut som oversætter af børne- og ungdomslitteratur.

Birgits barnebarns fortolkning af Lola

Isabel Abedis Lola-serie går som varmt brød i Tyskland, muligvis fordi bøgerne udfylder tomrummet mellem hestebøger og fantasybøger for piger (og drenge) i 9-13-års alderen og foregår i en storby – så langt fra et engelsk, svensk eller dansk ridecenter, man kan forestille sig.

I første bind flytter Lola fra et hul i jorden i Nordtyskland til Hamborg. Hendes sorte, brasilianske far er ikke ligefrem velset hverken hos kassedamen i supermarkedet eller andre steder i landsbyen. For, som der bliver sprayet på deres husmur: Negre hører hjemme i junglen! Budskabet kan vist ikke blive tydeligere eller mere politisk ukorrekt. Turen går til Hamborg. Historien om Lolas liv kan begynde – og mine oversættelser også.

Tøsebøger – peace of cake! Hov, hov. Som oversætter lærer man, at der aldrig er noget, der er let. En tekst kan se let ud, men er man først fedtet ind i den, viser der sig altid vanskeligheder, og man kan ikke altid på forhånd regne ud, hvor de er. Tysk virker ofte tungere end dansk. Man må derfor næsten bogstavelig talt veje ordene/sætningerne for at få oversættelsen til at lyde rigtigt.

Så store vanskeligheder som den ungarske kollega, jeg traf under et oversætterophold i Tyskland, har jeg dog ikke fået endnu.

I Lola 1 præsenteres læseren for Lolas frø-fobi. Ingen problemer for den danske oversætter. Frø og Frosch starter jo begge med F. Det gør ordet åbenbart så langt fra på ungarsk. “Jamen, kan du ikke bare finde et andet dyr?” forslog jeg – der efter at have oversat de første seks bind lykkeligt havde glemt det meste af Lola 1. “Nej, der er jo billeder af frøer både i klassen og andre steder.”

Nu har jeg rodet lidt rundt på nettet for at finde den ungarske oversættelse. Det er ikke lykkedes mig. Så måske grubler min kollega endnu.

Lola, Flora og Anna Lisa - i barnebarnets fortolkning

At oversætte kan være en ensom tjans. Men har man børn eller børnebørn, som – mod gode ord og et pænt tilskud til lommepengene – vil lægge øre til en omgang oplæsning, får man et dejligt samvær. Om oversættelserne duede? Mon ikke! Se bare vedlagte tegninger. For slet ikke at tale om det fanbrev, jeg modtog fra en 13-årig pige, og som jeg blev meget stolt over.

Der er ikke langt til Hamborg, og efter oversættelsen af de første seks bind sluttede ‘oversætterholdet’ af med en weekend i Lolas by. Rickmer-Rieckmers og Havneteatret havde deres faste pladser i bybilledet. Men kun vi ved, hvor Alex og Pascal bor i Speicherstadt. Vi fandt det selv!

Og mens vi venter på syvende bind af Lola-serien, er der masser af Lola på nettet. Prøv bare at gå ind på YouTube. Se klip fra filmen. Syng med på sangen. Den er på engelsk. Alle kan være med!

Læs mere om LOLA her.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Børnebøger, Oversætterliv og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s