Bloggens skribenter

Lad os præsentere Turbinebloggens skribenter:

Forlagets folk

Ulrik T. Skafte

Ulrik er forfatter, journalist, redaktør og manden bag Turbine Forlaget, som han var med til at starte i 2005. Ulrik har udgivet en række bøger heriblandt mange populære børnebøger som “Mogens og Mugge” og vaskehænderbogen “Buster Baktus“.

—————————————————————————————————————————————————–

Jesper Tolstrup

Jesper er forfatter, cand.mag. i historie og religionsvidenskab og fagredaktør på Turbine Forlaget. Jesper har bl.a. skrevet børnebøgerne “I min morfars kælder sejler et sørøverskib“, “Anton kører” og “Axels første landskamp“.

——————————————————————————————————————————————————–

Gry Kappel Jensen

Gry er redaktør på Turbine Forlaget og forfatter. Og cand.mag. i historie og nordisk sprog og litteratur. Hun har skrevet de populære børnebøger: “Slædehundenes suk“, “Fuglen, der ikke kunne fløjte” og “Wilbur den gule kat“. Gry arbejder på sin første roman, som hun har modtaget støtte til fra kunstrådet.

—————————————————————————————————————————————————–

Marianne Bugge

Marianne er praktikant på Turbine Forlaget., cand.mag. i nordisk sprog og litteratur og kunsthistorie og design – og kommende multimediedesigner. Marianne er kvinden bag bloggen. Privat blogger Marianne på bugges blog.

—————————————————————————————————————————————————–

Marie Brocks Larsen

Marie er redaktør på Turbineforlaget og cand.mag i sprogpsykologi.

—————————————————————————————————————————————————–

Forlagets blog-forfattere

Per Straarup Søndergaard

Foto: David Bering

Per er forfatter med et hav af udgivelser bag sig – særligt har han skrevet rigtig mange ungdomsbøger om de særlige problematikker, der knytter sig til det at være ung i dag, fx kan nævnes “Seje tøser – stakkels piger“, “I den grå zone”, “Når livet gør ondt” og senest “Kampen mod kroppen“.

Per er oprindelig uddannet folkeskolelærer og vejleder og har arbejdet med unge. I dag arrangerer han også kurser og konferencer og holder ofte foredrag om sine bøger. Har endvidere været involveret i en lang række forebyggelses- og udviklingsprojekter.

Per vil blogge om sine bøger og om de ungdoms-problematikker, han også skriver om i sine bøger.

—————————————————————————————————————————————————–

Marianne Jørgensen

Marianne Jørgensen er forfatter til en række voksen- såvel som børnebøger. Hun er oprindelig uddannet folkeskolelærer, men har siden 2002 været fuldtidsforfatter. Marianne bor på en gård, mange af hendes bøger har landbrug omdrejningspunkt, og hun er også fast klummeskribent på Landbrugsavisen. Blandt hendes mange bøger kan nævnes børnebøgerne “Petras ko”, ”Signe-Maries høne” og “Sigurds traktor”, og senest “Py får Føl“, 2009, samt “Hiv ind, Jesper” udkommet i 2010.
Marianne blogger også på sin private blog – besøg Marianne Jørgensens blog her.

——————————————————————————————————————————————————

Kirsten Ahlburg

Kirsten er uddannet lærer og psykoterapeut. Hun har undervist voksne udlændinge i dansk og samfundsfag og har været psykologi- og samlivsskribent samt haft egen klinik med speciale i parterapi og seksualitet. I dag er hun forfatter og redaktør. Hun har fået udgivet 210 bøger. Det er billedbøger, børnebøger, quizbøger, letlæsningsbøger for børn, unge og voksne, eventyr, ungdomsromaner, noveller og romaner for voksne, undervisningsbøger samt fagbøger om psykologiske og spirituelle emner. Kirsten har beskæftiget sig meget med H.C. Andersen. Hun har bl.a. skrevet romanen “H.C. Andersens liv”, “Quiz om H.C. Andersen” og moderniseret hans eventyr i “Den grimme ælling – og ni andre eventyr”. Med eventyret “Lyset der ikke ville gå ud” vandt hun blandt 126 deltagere i en landsdækkende konkurrence om at skrive det bedste eventyr i H.C. Andersens ånd. Dette eventyr udkommer snart i bearbejdet udgave hos Turbine forlaget, hvor hun udgiver børne- og ungdomsbøger bl.a. Super Sofie og søstertyven og Nice eller nederen.

Hjemmeside: www.kahlburg.dk Blog: www.kirstenahlburg.dk

—————————————————————————————————————————————————-

Thomas Pape

Thomas er forfatter og bl.a. manden bag bogen “Træn dig til en god eksamen.” Derudover er Thomas stressrådgiver og fysioterapeut og driver firmaet Spine – Center for stresshåndtering og trivsel. Udover at levere indlæg her på Turbinebloggen, blogger Thomas også på SPINE bloggen – hans blog om det gode liv, stress og depression. Besøg SPINE bloggen.

—————————————————————————————————————————————————-

Morten Bang Larsen

Morten er journalist i Midtjyske Medier, og hans daglige arbejdsområde er derfor inden for rammerne af Region Midtjylland. Men det hænder også, at han bevæger sig uden for disse rammer.

Det var tilfældet, da han kom i kontakt med en af hovedpersonerne – 14-årige Julie – i hans nye og første bog – ”Klædt af på nettet”.

Bogen handler om, hvordan nettet også kan være, når voksne mænd sætter sig for at ville udnytte helt unge og børn.

Julie og de to andre hovedpersoner – Martin og Lotte – fortæller i bogen om deres meget personlige erfaringer fra nettes allermørkeste sider.  Det gør de, så andre kan lære af dem og undgå at ende i samme situation.

Det handler blandt andet om, hvordan man kan blive lokket til at smide tøjet og det, som er værre, foran et web-cam, mens en voksen mand kigger på.

Bogen indeholder også en række eksperter og gode råd til, hvordan man undgår at blive lokket og udnyttet på nettet. Derfor håber vi, at ”Klædt af på nettet” kan være en hjælp i skoleklassen, på forældremødet eller i teenage-hjemmene.

Reklamer

Et svar til Bloggens skribenter

  1. Wow! Så kom bloggen i luften takket være dig (Marianne Bugge) Det ser rigtig interessant ud, og jeg glæder mig til at følge den.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s